Indhent tilbud på
4826 4705

a

Grafiske opgaver

Grafisk design der gør dit budskab tydeligt

Vi hjælper dig hele vejen fra idé til trykklart materiale

Grafisk design er en vigtig del af enhver skilteløsning. Et logo, en farve eller en typografi skal fungere på både store og små flader, på tryk, på folie og på digitale medier. Vores in-house grafiker hjælper med at forberede og bearbejde filer, så de er teknisk korrekte og klar til produktion – uanset om der er tale om et enkelt skilt eller et større projekt.

Vi kan både klargøre eksisterende materiale, udføre mindre grafiske tilpasninger eller udvikle et komplet grafisk udtryk fra bunden.

Få et uforpligtende tilbud
4826 4705

Grafisk design

Her er de typiske grafiske ydelser, vi tilbyder

Uanset om du kommer med en helt færdig fil eller blot en løs idé, tilpasser vi opgaven til dit behov. Nogle gange handler det om teknisk klargøring, andre gange om justeringer i layout – og i større opgaver udvikler vi det visuelle udtryk helt fra bunden.

Her på siden kan du se, hvordan vi typisk opdeler vores ydelser, så du nemt kan finde det niveau, der passer til dit projekt.

K
L

Filhåndtering

Når du leverer en færdig fil, sikrer vi, at den er produktionsegnet.

Dette kan omfatte:

  • påsætning af skæremærker
  • tjek af farver og filstruktur
  • kontrol af mål, formater og udskæring

Her modtager du ikke korrektur, da det forudsættes, at filen allerede er grafisk færdig.

K
L

Grafisk opsætning

Hvis du har et logo og/eller tekst, men har brug for små justeringer, hjælper vi med:

  • let redigering af tekst, farver eller layout
  • opsætning på ønskede mål eller format
  • udarbejdelse af en korrektur til gennemgang og godkendelse

En passende løsning, når indholdet er på plads, men layoutet skal finpudses.

K
L

Grafisk design

Her udvikles det grafiske udtryk i samarbejde med dig.

Vi kan:

  • designe eller opdatere dit logo
  • skabe en grafisk linje til en kampagne, et skilt eller en hel serie
  • definere farver, typografi og elementer

Du modtager korrekturer, indtil løsningen er klar til produktion.

K
L

Indkodning af logo

Hvis dit logo findes på papir eller i lav opløsning, kan vi omsætte det til en digital vektorfil i høj kvalitet.

Det betyder, at logoet fremover kan bruges til:

  • print
  • folieproduktion
  • tryksager
  • digitale formater

og kan skaleres frit uden at miste kvalitet.

K
L

Definering af projekt – “spiseseddel”

Ved større projekter, typisk bygge- og renoveringssager, udarbejder vi en oversigt over de skilte og grafiske elementer, der indgår i projektet.

Processen kan indebære:

  • gennemgang af plantegninger eller oversigtsplaner
  • afklaring af behov for skiltning i samarbejde med bygherre eller entreprenør
  • udarbejdelse af en detaljeret “spiseseddel”, som beskriver skiltningens placering, type og omfang

Dette sikrer et ensartet og overskueligt forløb fra start til slut.

K
L

Hvad er vektorgrafik, AI-, EPS- og PDF-filer?

Vektorfiler er grafik i høj opløsning, der kan skaleres uden kvalitetstab. De åbnes typisk i Adobe Illustrator eller andre professionelle programmer.

Fordele ved vektorgrafik:

  • farver og former kan redigeres
  • logoer fremstår skarpe i alle størrelser
  • filer egner sig til storformat og skilteproduktion

Derfor spørger vi ofte efter logo i vektorformat – det er den sikreste måde at opnå et professionelt resultat.

K
L

Korrektur – din sikkerhed

For alle opgaver med grafisk opsætning eller grafisk design modtager du en korrektur.

Her kontrolleres:

  • stavning og indhold
  • farver og proportioner
  • mål og format

Vi anbefaler, at korrekturen gennemgås grundigt – gerne sammen med en kollega – så eventuelle fejl opdages, inden produktionen går i gang.

Bemærk: Der laves ikke korrektur ved ren filhåndtering, da det forudsættes, at kunden selv har sikret indholdet.

Inspiration

Se eksempler på grafisk arbejde, som vi har udført i vores galleri nedenfor eller under vores cases.